Helge Engelbrecht og Neighbours

>Helge Engelbrecht - Neighbours<

Booking forespørgsel

I Ansager i Vestjylland bor naboerne Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen. Hver især og sammen har de gennem mange år haft musikken som altoverskyggende interesse og livsbane.

I 1986 mødes de for første gang i Studie Værkstedet i Vejle, hvor Helge er travlt optaget af indspilning af det efterfølgende års danske Grand Prix-vinder “En Lille Melodi” med Anne Cathrine & Drengene.

Tommy har fart på med heavyrock-bandet Skagarack men har alligevel tid til at medvirke på Helge´s GrandPrix-demo.Det bliver det egentlige startskud til et samarbejde, der siden har bragt de nuværende Ansager-naboer vidt omkring i musikkens verden.

Tommy medvirker som pianist, keyboardspiller, arrangør, tekniker og kreativ medspiller de følgende år på Helge´s mange forskelligartede pladeprojekter herunder Helge´s soloplader fra 1988 og frem.

Også på landevejen slår Tommy følge med Helge fra 1990 og bliver hans musikalske “sideman” herefter ved et utal af koncerter over hele landet.

I årene fra 1996 og frem til i dag optræder Helge nu og da alene og oftest i duo-sammenhæng med Tommy men nu medvirker også af og til guitaristen Bent Warny og Helge´s søn Janus, der har kastet sin musikalske kærlighed på basspillet. I 1999 flytter Tommy med sin familie fra Sdr. Bjert ved Kolding til Ansager og det musikalske samarbejde med Helge udvides til også at inddrage trommeslageren og percussionisten Dennis Pedersen. For første gang optræder hele holdet nu ved koncerter og på plade som Helge Engelbrecht + Band. Pladen “Liv & Gode Dage” blev det følgende år 2000 efterfulgt af det, som Helge selv med glimt i øjet har kaldt for sit egentlige storværk, nemlig CDén “Absolut Ansager Volume 1”. På koncertsiden optræder nu også pianisten, tangentspilleren, guitaristen, percussionisten og meget andet Ronnie Olesen som del af bandet og de mere intime koncerter fra Helge´s solotid står nu mere og mere i kontrast til koncerter, hvor der er focus på et helt orkester.

Året 2001 bliver et markant år ikke mindst for samarbejdet mellem Helge og Tommy, hvor deres optræden i Dansk Melodi Grand Prix med Helge´s sang “Som om det var i går” sætter mærkbare spor. Naboskabet derhjemme i Ansager får en musikalsk tand opad igen engang, da begge vælger at satse 100% på Helge Engelbrecht Band. Et nyt navn til orkestret er på tale men intet er endnu konkret den vej rundt. Kolding-guitaristen Morten Husted erstatter i efteråret Bent Warny og alle på holdet lægger sjæl og kræfter i indspilningen af Helge´s nye sange med arbejdstitlen “Rejsedage”, der skal blive til et helt og nyt album i grænselandet af noget, man måske kan kalde “folkepopmusik”.

Samarbejdet mellem Helge og Tommy resulterede også i en ny komposition fra Tommy´s hånd og med Helge´s tekst til “Alt mellem himmel og jord” var endnu en deltagelse ved Dansk Melodi Grand Prix en realitet, da sangen i December 2001 blev valgt som een af 10 blandt i alt 662 indsendte sange. Naboskabet blev symbolsk på mere end een måde, da Helge og Tommy på DR´s pressemøde i januar 2002 offentliggjorde beslutningen om fremover at optræde sammen under navnet NEIGHBOURS og samtidig døbte bandet ved samme navn.

 - Således fik NEIGHBOURS sin officielle debut med Helge og Tommy´s optræden i Cirkusbygningen i København, lørdag den 9. februar 2002 ved det danske Melodi Grand Prix. Det blev ikke til en vinder – og så alligevel. Eller som Helge selv udtrykker det: ”Vi syntes jo lidt, vi havde vundet i forvejen bare ved at være med.

Helge var ikke hjemme i går. Han var på Sjælland. Og det var lidt ærgerligt, for Helge kunne fra sit hus i Søndergade i Ansager have vinket over til Tommy Rasmussen på Grødevej og ønsket tillykke. Der er trods alt kun 100 meter i luftlinje.

Musikalsk set er der til gengæld ingen afstand mellem den 49-årige Helge Engelbrecht og den 12 år yngre Tommy Rasmussen. De har netop fået udvalgt deres sang »Alt mellem himmel og jord« til Dansk Melodi Grand Prix 2002, der afvikles i Cirkusbygningen i København lørdag 9. februar. Og dermed har de chancen for at overgå årets resultat, for de blev trods alt nummer fire i finalen med »Som om det var i går«, der som en kærkommen trøst blev et stort hit på Dansktoppen.

Dengang var det Helge, der havde skrevet musikken, men nu er det Tommy, der har fundet melodien, mens Helge denne gang nøjes med teksterne.

- Det er alletiders, det her, lyder det på herligt jysk fra den ene halvdel af Absolut Ansager-duoen, Tommy Rasmussen.

- Og det passer meget godt med, at jeg fra 1. januar har valgt at forlade Fenders, som jeg har spillet med i ti år, for netop at kunne spille noget mere sammen med Helge, fortæller Tommy Rasmussen, der var hjemme i går for at tage imod de mange lykønskninger.

- Helge sendte også en sang ind, men jeg havde altså heldet med mig denne gang. Det er en lidt anden sang end »Som om det var i går«. Mere balladeagtig. Det må jeg vist godt sige, siger den snart forhenværende klaverspiller i Fenders, der eller har strengt forbud mod at spille sin sang før den store dag i februar.

Grandprix-kendinge

Tommy Rasmussen er som Helge Engelbrecht veteran inden for grandprix-genren. Han spillede således med i orkestret, da Engelbrecht vandt grandprix'et i 1987 med »En lille melodi«, som Ann Herdorff sang, men det er først nu, at den 37-årige fuldtidsmusiker, der stammer fra Kolding, men for nogle år siden flyttede til Ansager, for alvor står på egne ben i det nye samarbejde med sin næsten genbo Helge Engelbrecht.

De ti sange til Dansk Melodi Grand Prix 2002 er udvalgt blandt ikke færre end 662 indsendte bidrag, og det er dobbelt så mange som sidste år, oplyser Danmarks Radio. Kan du stadig huske, hvem der vandt i år? Det var Rollo & King med »Der står et billede af dig på mit bord«.

Flere gange ved de Grand Prixér, jeg har deltaget i, er det faktisk først gået op for mig et par dage senere, at det var en anden, der vandt. Nå, spøg til side. Da vi stod dér i Cirkusbygningen og mærkede publikums reaktion, kunne det ikke være meget bedre. Det rørte os begge to dybt at mærke publikums reaktion ved første gennemspilning. Og Jacob Haugaard, vores udvalgte opråber, var jo bare helt utrolig i sin præsentation og i sin rødternede Kina-mundering, så da vi blev udvalgt til også at fortsætte i finalerunden og kom på scenen anden gang, kunne vi simpelthen mærke, at vi var tæt på.

Men det blev til en delt 2´den-plads med Luna Park-drengene, et par hyggelige unge, herlige nede-på-jorden-fyre fra Ålborg. Ved nattefesten blev vi udråbt af pressen til at være ”den evige toer”, hvilket er ret sjovt, når man tænker på de mange 4´de-pladser, jeg har været blandet ind i.

 Sangen fra sidste år ”Som om det var i går” blev også nr. 4 i Grand Prixét men folk husker det som om, den blev nr. 2. – Sådan er der så meget”. ”Alt mellem himmel og jord” røg hurtigt på Dansktoppens hitliste og nåede i løbet af et par uger helt til tops som nummer 1.

”Rejsedage” lyder titlen på den CD, som pladeselskabet CMC udsender med gruppen 6. maj 2002. Neighbours trækker i øve-og arbejdstøj forud for kommende opgaver, der blandt spredte koncerter landet over samt diverse Radio/TV-optrædener også drejer sig om en egentlig efterårstur 2002 landet rundt. De TV-spot, der præsenteres i forbindelse med lanceringen af ”Rejsedage” afsluttes med sætningen: ”Neighbours – lad rejsen begynde”. For Neighbours selv er rejsen godt i gang!

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:
Vivienne 02018.7469 McKee Konferencier - stand-up comedian - engelsk / dansk . Willys Kaffeklub: Synnerjysk komik . :.Paula Larrain.: Freelancejournalist - ordstyrer - konferencier - foredragsholder . _-_048.188 Booking forespørgsel: Peter Qvortrup Geisling . 0360.1801:: Peter Mygind - Om at blive et stærkt menneske . 047.113: Søren Pilmark - Beleven - velformuleret komik

Her kan du se en liste over vore kunstnere:

Almost Irish - Alexander, Lukas og Rasmus
Amaze gospel
AnnMari Max Hansen - Kaare Norge - sangerinden - guitaristen - Edvard Grieg
Ash Plant
Balalajkabanden
::Bazaar:: Legendarisk verdensmusik - booking

Benny Holst, Martin Andersen og Jacob Rathje
Bente Kure - Leif Ernstsen - folkemusikinfo - viseshowkoncert
Cantus Firimus - fedel - hurdy-gurdy
Christian Gleesborg
Christian Søgaard Trio - livfuldenergimusik
Dansk Bob Duo - musik og foredrag om Bob Dylan
De farende svende - gårdsangerviser
De glade sømænd - formidling af sømandssange
De Gyldne Løver
Den irske duo
Denis Mclaughlin
Draught Baileys
Erik Grip

Fanny
Fin Alfred
Fogey folk
Frank Madsen
Front Page
Full Circle irsk folkemusik Zourab Chatberachvili og Tom Gottenborg
Gårdsangerne Troldrosen
Gjøngegarden - mundering - kulturelle signifikans
Gny - middelaldermusik - folkelig tradition
Gravediggers - irskmusik
::Halfdanskerne - halfdan-benny-sange::
Harness - irsk folkesangshow
Ib Grønbech oplevelsessanger
::Irsk aften - drukviser - rebelsange::
Jane Clark og Shane Donnellyane
Jason Dove - skotsk folkemusiker
John Pilkington
Joe Dooley guitar vokal
Kaditterkadat
::Lars Grand - harmonikavirtuos - entertainer::
Lasse og Mathilde
Latin Amigos cockktail
Latin Dance Band salsaskarphed
Lene Matthiesen Nørrelykke
Lullulla - middelaldermusik - Birgit Lyngholm - Mads Kjøller
Max Wolff
Mette Kirkegaard - sangerskriver - følsomhed - intensitet
Michael John
Michael Wedgwood
Mike Cubilla
Modvind
Ninas sange af Pia Scharling og Pernille Plaetner
Paul Winther - dansevenlig-folkrockmusiker
Peter Abrahamsen
Peter Caulton - solist-folk-country
Pia Raug
Povl Dissing
Rendestenens Liljer
Sam Aherne
Sine Bach Rüttel sangerindebanjospiller
Sonni - Brian - gårdsangsviser
Stine Michel - Frejas visere
Søren Krogh
The Islanders
The Mikes
Thomas Kjellerup
Thorkild og Peter Vesth
Tie Break
Tom Donovan - irish folk
Trad Lads og Green Steps sprængfyldtenergisk irsk musik og dans
Tørfisk
Trio Cornelis
Unity
Vangsgaard og Pilkington