Storfiskeriet ved Lofoten kan føres tilbage til vikingetiden, fortæller Tørfisk. Det var især fangst af torsk, men også langer, helleflyndere og andre af fiskebankernes fisk og naturligvis sild. Der blev allerede for 1000 år siden eksporteret tørfisk til England og andre steder i Europa, idet torsken egner sig godt til forråd. Den tåler at blive tørret, og den kan medbringes som proviant uden at blive muggen eller fordærvet. Når torsken er renset og vindtørret, indeholder den meget lidt fugtighed og er tør som et bræt. Den kan holde sig i flere år. Den tørrede torsk blev ikke alene hverdagsspise for almindelige mennesker, men fik også stor betydning som følge af den katolske kirkes stadig strengere fastekrav, idet kød blev erstattet af fisk på fastedage.

Torsken har farve efter de bundforhold, hvor den lever, men alle arter har en lys sidelinje. Den har overbid og en skægtråd, hvorpå der sidder sanseceller, som gør torsken i stand til at registrere, om der er føde i nærheden. Den kan leve på lavt vand tæt ved kysten og på stor havdybde. Den er en udpræget koldvandsfisk, der om sommeren undgår de lavvandede kystområder, hvor vandet er for varmt. Der findes seks store torskestammer, hvoraf bestanden i Nordsøen er én af dem. De nordligste arter vandrer i forbindelse med gydningen op til 1000 km.

Tørfisk beretter videre: Torsken er en altædende rovfisk. Den lever af såvel artsfæller som andre fisk så som tobis, brisling og sild samt af skaldyr, ja selv store krabber sluger den uden at tygge skjoldet. Den kan maksimalt opnå en alder på 25 år.

Torsken bliver kønsmoden, når den er mellem 2 og 12 år gammel afhængig af, hvor den lever. Torsken gyder om vinteren og en voksen hunfisk kan lægge op til 9 millioner æg, som klækkes efter 2 til 4 uger. Som noget meget specielt svømmer hannen og hunnen sammen under gydningen, hvorved sperma og æg hurtigt blandes. Dette betyder, at klækningsprocenten er en af de højeste for fisk.

Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig, modsat om vinteren og i gydeperioderne om foråret. En gammel regel siger, at man af samme grund kun skal spise torsk i måneder med "r" i.

Mindste fangstmål for torsk er 35 til 40 cm fortæller Tørfisk. I henhold til loven skal eksemplarer under dette mindstemål sættes ud igen. Den maximale størrelse og vægt er 180 cm og 52 kg, men nu om stunder fanges dog langt mindre eksemplarer. Den danske rekord er sat i 1984 og var på 30,5 kg, og den til alle tider største torsk, der er landet, vejede 96 kg, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, U.S.A. Torsken fanges i trawl, garn, snurrevod på langline.
Torsken regnes som en af de bedre spisefisk. Kødet er hvidt og saftigt. Den forhandles tørret og saltet som klipfisk, saltet som saltfisk filet, fersk, frosset og fersk som hel eller fileteret i forskellige udskæringer som halestykke og ryg. Indmad, som lever, krøl og rogn er næringsrigt.

Om torskens betydning i kosten afslutter Tørfisk med at fortælle:
Torsken er en mager fisk. Den er en god proteinkilde og indeholder også store mængder vitamin B12 og selen.