
>Peter Abrahamsen 50 års jubilæum<
Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys *
Peter Abrahamsen 50 års jubilæum *
Peter Abrahamsen og Thomas Clausen - sange til kirkens rum
*
Nu går våren gennem Nyhavn *
Booking
forespørgsel
Billedet krediteres Ingrid Hovgaard
Riis
Baggrund om Peter Abrahamsen
Allerede i 1958 debuterede den 16-årige Peter Abrahamsen med Won’t you wear my
ring, dengang under navnet Peter Abrams i selskab med bl.a. guitaristerne Jørn
Graungård og Jørgen Ingemann. Han var cykelbud i et pladeselskab og fik chancen
for at vise, hvad han kunne på sin guitar i de næste fire-fem år, hvor han blev
kaldt Danmarks svar på Lonnie Donegan og rejste Norden rundt med sin Skiffle
Group eller Rythm Rockers. Senere indspillede han en række singler og EP’er,
medvirkede i TV shows i Danmark, Tyskland og Finland samt havde en mindre
optræden i filmen ”Prinsesse for en dag”. Stadig som Peter Abrams indspillede
han Danmarks første musikvideo ”Lonesome Fella ” som blev instrueret af den
dengang unge, talentfulde filmmand Flemming LaCour og med deltagelse af bl.a.
den daværende korsanger, senere radiovært Nete Schreiner. Han var medstifter og
redaktør af musikbladet Hit, men valgte at tage en reklameuddannelse og siden
dukke op som folkemusikklubvært, manager og musikproducer for andre.
I en længere årrække drev han sit eget musikbureau og pladeselskab Abracadabra
fra Larsbjørnsstræde i hjertet af København og hjalp helt unge kunsterne frem i
lyset så som Shit og Chanel, Knud Christensen, bedre kendt som Sebastian, Pia
Raug og Erik Grip. Det var også her, den første Svantes viser med Benny Andersen
og Povl Dissing så dagens lys. Blikket for talenterne blev udnyttet, først som
opbygger af Gyldendals grammofonpladeselskab Exlibris og senere fra en
direktørpost i Metronome Records.
Han grundlagde, hvad der senere er kaldt den litterære bølge, hvor han formåede
at parre musikere med litteratur i en frugtbar symbiose. Blandt de mest kendte
kan nævnes Mathildes version af Tove Ditlevsens Pigesind, Sebastians Bertolt
Brecht sange Tiderne skifter, Peter Thorups indspilning af Tom Kristensen digte
Rejsen til Kina, og Anne Linnets indspilning af Tove Ditlevsen digte Kvindesind
samt Erik Grips Frank Jægers viser.
Også som producer har Peter markeret sig, blandt andet som producer for Erik
Grip, Povl Dissing og Benny Andersen, Jan Toftlund, Trille og har stadig et godt
blik for talenter, senest for bluessangerinden Rikke Bruhn, der blev nomineret
til en Danish Music Award Folk i 2008.
Peter kom i 1999 tilbage på Exlibris efter at have været væk som udøvende
kunstner i en årrække.
Sideløbende med pladeproducerjobbet har Peter også arbejdet for Danmarks Radio,
hvor han både var vært på P3 morgen- og natradio og på giro 413, samt
tilrettelagt en række countrymusikprogrammer i TV og radio og endelig arbejdet
ed et ugentligt program med nordisk musik.
Peter Abrahamsen er kendt for sit politiske engagement, hvor han har sat musik
til og indspillet digte af Oskar Hansen og den norske arbejderdigter Rudolf
Nielsen, ligesom han har turneret i en lang årrække med digteren Carl Scharnberg,
hvis digte han ligeledes har sat musik til og indspillet. Han turnerer i dag med
sin egen musik, samt med sange af blandt andre Emil Aarestrup, Evert Taube,
Cornelis Vreeswijk og Sigfred Pedersen og B.S. Ingemann
At være nået til at holde et 50 års jubilæum betyder ikke, at man er blevet til
en museumsgenstand: Peter er fortsat meget aktiv som udøvende kunstner. Han har
i den senere tid valgt at give nyt liv til den danske sangskat og har blandt
andet fornyet den danske sømandssang med markante indspilninger af Hils fra mig
derhjemme, Anne Mari’, Den er fin med kompasset og andre hjemlængsel sange. Hans
forkærlighed for country fornægter sig ikke, og i de senere år er hans musik
tillige blevet inspireret af cajunmusikken.
• Peter Abrahamsen optræder som solist
• Peter Abrahamsen med akkompagnement af harmonikaspilleren Leif Ernstsen
• Peter Abrahamsen og Bell Pepper Boys, ( Kristian Lassen trommer, Ole Bendix guitar, Bo Liengaard bas, Leif Ernstsen harmonika)
Den 10. juni 1958 indspillede jeg min første plade, en EP, med 4 numre og nu til juni er det 50 år siden. Mit første pladeselskab SONET/Storyville (Dansk Grammofonpladeforlag i/s – det ejes nu af Universal) mister rettighederne over indspilningerne, og jeg kan fejre et jubilæum som udøvende kunstner.
Det gør vi efter alle kunstens regler, men da jeg ikke er subsidieret, sponsoreret eller kommet på Finansloven (ud over som folkepensionist) er der blevet arrangeret en række koncerter for at markere det relativt store jubilæum.
Og i samme anledning udsender vi en ny CD med over en times musik (73 min) ”Bagved bjerget … bagved stjernerne”
Updated on August 8, 2011 - 13:10
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere:
:.Lars
Bom.: Lyt til hinanden og sig nej til mobning
.
:.098.18501 Susse Wold Foredragsinformation.:
.
:.Naja
Marie Aidt 2027.3268.:
. Trompet entertainer Per Nielsen
Her kan du se vores udvalg af bands:
A Fistful Of Dollars
Badlands - countrycowboyviolin - DK
Bendix Band
Bibi -
Sniff - Couple Of Cowboys
Birger Steiwer countrysolistunderholdning
Blue Boots
Country Crew
Country Expressen
Country Ninette
Dark Horse Country Band
Desert Track
Flemming Fiol - sindsygsizer -
rock-pop-countryformidling
Gigi and the Farmers
Granny's
Hans Henning - Solo
Hawkeye and Hoe
Ivan Johnsen Band
Joe Hansen Bros.
Karin`s
Square Dance
Mac Biller Band
::Mister
Jack and the Daniels - cowboyhatmusik::
Rattlesnakes
Tamra Rosanes - magisk stemning - stor countrystemme
Tender Experience
Traffic Jam
Winchesters