>Sebastian Klein CV<

Sebastian Klein - Jacob Terp Riising * Sebastian Klein Band * Sebastians skøre safarishow * Sebastian - foredragsholder - historiefortæller - konferencier *

Sebastian & Chapper * Sebastian CV

Sebastian Klein CV

Hvem er jeg?
Jeg blev født den 20 juli 1972 på Rigshospitalet kl. 0115. Fødslen var vistnok lidt af et drama og der skulle da også et kejsersnit til, før jeg så dagens lys. Til stor skuffelse for min mor var jeg en dreng. Hun havde nemlig brændende ønsket sig en pige. At min hovedbund efter hendes udsagn tillige lignede tygget vingummi har utvivlsomt blot bidraget til miseren!

Jeg voksede op på ”Billenborg” (min fars kælenavn for huset på Amager), hvor jeg boede med mine forældre indtil jeg flyttede hjemmefra. Jeg gik i folkeskole på Sct Annæ Skole, som er en katolsk privatskole. Det kunne måske antyde at jeg er ud af katolsk familie. Dette er dog temmelig langt fra sandheden (Skolen blev valgt fordi den kun lå 200 meter fra vores hus!). Min familie har en lang ateistisk tradition og jeg er såmænd ikke engang døbt, men jeg har aldrig været ked af min baggrund som katolsk skoleelev. Efter at have afsluttet 9. klasse fortsatte jeg i 1989 på Christianshavns Gymnasium på sproglig linje. I foråret 1991 blev jeg student med noget som man vel højest kan kalde en middelmådig eksamen.

Hvad ville jeg?
De næste par år blev tilbragt med at finde ud af hvad jeg egentlig ville. Jeg var eksempelvis abonnementssælger på Ekstra Bladet (et job jeg ikke var specielt god til!).
Jeg gik 4 måneder på Bagsværd Socialpædagogiske Seminarium (sjovt, men ikke det jeg havde lyst til) og jeg tilbragte et efterår med at ringmærke og studere trækfugle ved Hanstholm.

I 1994 startede jeg på Københavns Dag og aften Seminarium i Skovlunde efter devisen ”man kan jo altid blive skolelærer…”. Jeg havde en sjov tid på lærerseminariet og fik sågar gode karakterer.

Fjernsyn - noget for mig?
I 1996 blev jeg imidlertid ringet op af en sød dame fra Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling. Hun havde hørt, at jeg vidste meget om fugle og dyr og spurgte om jeg ville prøves som vært til en ny serie om dyr til ”Fjernsyn for dig”. Som de fleste andre studerende var jeg ikke just velhavende og DR lød desuden som en tillokkende arbejdsplads. Jeg var derfor ikke sen til at takke ja. Det blev i alt til 11 programmer under titlen ”Kom med ud”, som jeg lavede sammen med producer Lars Ostenfeld. Programmerne gik ud på, at jeg sammen med to børn gik ud i naturen og kiggede på et dyr. Jeg ved, at de børn vi tog med kedede sig bravt og det tror jeg i grunden også at seerne gjorde. Programmet blev i hvert fald taget af efter et års tid.

Naturpatruljen – min første succes
På trods af at programmet blev betragtet som lidt af en fuser, blev jeg inviteret med på et seminar, hvor vi skulle opfinde et nyt naturprogram for børn. Her mødte jeg Martin Keller og Ketil Teisen. Vi svingede rigtig godt sammen og det endte med at vi tre blev sat til at lave et naturprogram for børn sammen med Lars Ostenfeld. Sammen udviklede vi programmet ”Naturpatruljen”, som hurtigt skulle vise sig, at blive en stor succes. Programmet blev rost af både seere og anmeldere og jeg fik snart også lov til at lave andre ting i B&U.

Mine programmer for tv og radio

Fra 1996 og frem har jeg forfattet og medvirket i følgende børneprogrammer (antal afsnit i parentes):

Kom med ud (11)
Naturpatruljen (54)
Kaninlandet (39)

Jul i Togvognen (24)
Mens vi venter (2)
Mens du venter (1)
Anton, min hemmelige ven (32)
Afrikas Øje (4)
Vildmarkens Stjerne (4)
Australiens Perle (4)
Fandango (5)
Rekord (8)

Jeg har også skrevet og medvirket i forskellige radio-programmer. Det er således blevet til over 100 programmer under titlerne:

Naturpatruljeradio.
Anton, min hemmelige ven.
Dyr på hjernen.

Tv- Quizzer jeg var med i
Jeg har desuden været med i diverse gameshows.
I ”Gæt og Grimasser”, var jeg i to sæsoner, del af et ”kendte folks børn”-hold (med Sarah Kenter, Mathilde Lunderskov og Jakob Dahl). Vi dystede mod Lisbeth Dahl, Tommy Kenter og Liselotte Norup og min far. Det var vældig sjovt at være med til, men jeg synes ikke det var ligeså skægt at se programmerne bagefter (men det var der nu mange andre der syntes). Af en eller anden grund vandt ”kendte folks børn” samtlige programmer (endda uden at snyde!) .
Derudover har jeg sammen med kollegaer fra B&U (Jan Elhøj, Simon Juhl Jørgensen, Michel Castenskiold, Mikkel Schröder Uldal, Sigurd Barret og Tina Svendsen) medvirket i programmet ”Det svageste led” med Trine Gregorius.
En enkelt gang har jeg (sammen med min far) dystet mod Henning og Michael Mouritzen i ”Aha” med Jarl Friis Mikkelsen. Her vandt vi en hovedrengøring, hvilket jo lyder meget festligt. Nedturen var bare at vi fandt ud af at Mouritzen'erne løb med andenpræmien, som lød på 5000 kroner (det kan altså ikke altid betale sig at vinde!).
Slutteligt har jeg ved en enkelt lejlighed besøgt Keld Heick og ”Boxen”, hvor jeg kæmpede mod Boogie-værterne Lise Rønne og Mikkel Herforth.

Liveentertainer og forfatter
Udover medvirken i ovennævnte programmer har jeg siden 2000 turneret rundt i Danmark som børneunderholder. Pt. laver jeg shows sammen med musikerne Niklas Schneiderman og Aleksander Thastum (Se omtale). Jeg laver desuden en del indtaling, højtlæsning, foredrag og konferencier-virksomhed. Jeg har også skrevet børnebøger og har foreløbig fået udgivet følgende titler:
”Dr. Pjuskebusk og den mystiske fugl”. (Forlaget Carlsen)
”Martin på sporet”. (Forlaget Carlsen)
”Ketil i Knibe”. (Forlaget Carlsen)
”Med Sebastian Verden rundt”. (Multimedie)
”Med Sebastian i Zoologisk Have”. (Multimedie)
”Den Ternede Tiger”. (Kroghs Forlag)

Mit privatliv
Mit private liv tilbringer jeg oftest i min bolig på Amager sammen med min hustru Rikke. Vi blev gift i 2001 og året efter fik vi vores første søn, Sylvester. I 2004 ”udvidede” vi familien med endnu en dreng, da Christopher kom til verden.

Naturen og jeg…
Af personlige interesser vægter jeg dyr, natur og måske især fugle meget højt. Jeg gør hvad jeg kan for, at opholde mig så meget som muligt i naturen og jeg rejser ofte og gerne for at se på fugle og dyr. Jeg har siden barnsben været engageret i flere af Dansk Ornitologisk Forenings aktiviteter og har siddet i flere forskellige grupper og udvalg.
Min interesse for fugle har medført, at jeg også er blevet involveret i Nepenthes arbejde. Således er jeg blevet protektor for den sydamerikanske Grønne Ara, som er en stærkt truet papegøje-art, hvis levesteder ødelægges i et foruroligende omfang og tempo!

Som kendt ansigt har jeg også fået mulighed for at være en del af Red Barnets stab af ambassadører. Specielt arbejdet for at begrænse antallet af børn i krig ligger mig meget på sinde og jeg har igennem Red Barnets kolossale arbejde muligheden for at sætte dette problem på såvel den nationale som den internationale dagsorden.

De bedste hilsener

Sebastian Klein

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Peter Bastian - musikbevisthed . Cafe Kølbert - hele Danmarks serveringsteater . ::0260XZ - rap - 5/1-10/19:40:25 - Per Vers:: . 0262.1369 - Peter Tanev 11/2-10/11:31:24 - vinterskøjter

Opdateret torsdag, den 29. juli 2011, kl. 12:37

Her ses en liste med et udvalg af vore kunstnere:

Abe Sjovt Show
Alfredo Kahn
Ann og Aberne
Andro

Arlis Dukketeater
Asger Fonnesbech Ballonmanden

Bakkens Pjerrot
Ballonprofessor Bobbel
Bananer i Pyjamas
Bardutski

Benny Schumann
Bubber
Bugislaw
Bølle Bob Show
Børnebanden

Cartoon Network Show

Chapper
Charlie & Binalto
Cirkus Big - gøglershow - ballonklovn
Cirkus Panik
Cirkus Changhigh
Cirkus Skunk

Danny Wisholm
De farende Nisser
Den store tryllekunstner og hans kanin
Doktor Martin
Don Carlos

En pakke-to gaver
Frederik - børnesegment - X-Factor

H.C. Andersen Paraden
Heinz Saxburger

Henrik Mortensen
Hit med julesangen Per Svop
Hr. Skæg - tidsfordrivsunderholdning
Hvor er Holger?

Jan Hilmar
John Vedholm Show
Julenissen Julius
Kaj Gummisko
Klods Hans
Klovnen Flippo
Klovnen Martin
Klovnen Tapé
Klovnen Trampolina
Lars Jønner Alving

Lars Lottrup

Lauge Benjaminsen - Jonglering - show
Lillenørderne Anders og Katrine - formidling
Lullulla - middelaldermusik - Birgit Lyngholm - Mads Kjøller
Mone og Fricco børneshow
Martin og Ketil

Mek Pek og Habbasutterne

Mek Peks Åh Abe Show
Mester Jakel
Michael 'Milo' Jørgensen
Mikkel Gundersen - udstråling - fingerfærdighed -showmanship
Mr. Toons
Muddi og Salamidrengene
Niels Plys - familieunderholdningsforestilling
Nils Poll

Nissepigen Kandis
NullerNix Band

Ole og Karla
Ole Opfinder - Huskehatten - opfindermaskineshow
Orgel Allan
Paddington
Palle Pirat
Palle Pirat Duoshow - Palle Pirat Juleshow
Paliette - ballonartist-ansigtsmaler
Peter Nørgaard - tryl - balloner - bugtaling - gangs
Peter Pan - krododilleeventyr - ønskeøshow
Preben Palsgaard
Pyrus

Raffus
Sherif Haps
Sine og Frække Rikke
Sminketeatret
Sigurds Bjørnetime
Spil'opperne
Stunt Akademiet
Tante Andante Band
Thorstein Thomsen
Tigermand Show
Tino Tusindben
Tip Tap Tønde
Tonny Trifolikom - gasogvandvidsforestilling
Tryllenissen Tralifax

Ulla Abdullas Cocobongoband
Vera