>Peter Larsen - Erna rideskolelærerinden - koslikket frisure Tjener Frandsen<

Forsiden * Booking af show * Booking af foredrag * Larsen - Solberg

Peter Larsen - rideskolelærerinden Erna - koslikket frisure Tjener Frandsen

Peter Larsen er opvokset i Næstved. Som 12-årig spillede han med i en skolekomedie, og så var banen ligesom 'kridtet af', og det har den stort set været lige siden. Som bekendt kan de skrå brædder imidlertid være en usikker levevej, så Peter tog en socionomuddannelse fra Roskilde Universitetscenter. Uddannelsen kom dog aldrig i større praktisk anvendelse, men har til gengæld lagt grundstenen til hans store sociale engagement i dag - et engagement som bl.a. har udmøntet sig i det meget omtalte og roste teaterstykke om Tamilsagen "Mens vi venter på retfærdighed", som blev opført på Caféteatret i København og senere kunne ses på DR TV.

På det tidspunkt var han for længst et etableret navn inden for den danske underholdningsverden, idet han allerede en lille halv snes år tidligere blev landsdækkende kendt for sine crazy indslag som Tjener Frandsen med den koslikkede frisure i Hans Otto Bisgaards lørdagsunderholdning på DR TV. Den figur gik rent ind hos publikum, lige som så mange andre festlige Larsenske figurer: ridelærerinden Fru Erna Iversen, kultursociologen Jørn Andersen osv. Nogle i sexet indpakning, men fælles for de fleste, med særdeles yppige former og i et hæsblæsende og løssluppent tempo.
Tjener Frandsen
indbragte ham prisen som årets TV-favorit i Se & Hør og Billed Bladet.

Da Peter Larsen via lørdagsudsendelserne sprang ind i folks stuer, var han allerede en trænet skuespiller. Han havde i mange år spillet gadeteater med f.eks. Festivals of Fools, det navnkundige Solvognen, Dansk Dilettantsyndikat og - ikke mindst - de såkaldte 'discountdramaer' sarnuaen med skuespilleren Anne Marie Helger, som han havde, og fortsat har, et blomstrende samarbejde med. I de senere år har han som regel dog optrådt som solist; over det ganske land ved byfester, firmafester, på institutioner, skoler osv. Han har medvirket i spillefilm, og spillet med de 2 sidste sæsoner på Ridersalen i Jytte Abildstrøm-stykket 'Jorden rundt på gulvet", og i sommeren 96 trak han fulde huse på Damhuskroen med sit oneman-show "Sommersalat".

Hans formidable sans for satiren, også den samfundsrevsende, beviste han i forestillingen 'Mens vi venter på retfærdigheden', som var en rammende og krystalklar gennemgang af den ellers så speget Tamilsag. Senest kunne man opleve Larsen i forestillingen ’Farvehandler Madelungs frihedstrang’, som kunne ses på Cafeteatret i København.

Han tilhører den sjældne, nærmest truede art af underholdere, der kan levere fem flade sandheder og én stor røvfuld, men alligevel slippe let og elegant fra det!

I selskab med Joachim Solberg lancerede han en ny figur, den polske tryllekunstnerassistent Carisma, der mest af alt kunne minde om en mellemting af en italiensk pornostjerne og en tidligere polsk kantinebestyrerinde; - hun dampede af østrogen!

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Morten Jaeger - kulturinnovation - 0267.8495 . Jesper Bubandt Toft - idémarkedsplads . Peter Bastian - musikbevisthed . Christine Feldthaus