Solvognen var en politisk teatergruppe med tilknytning til Christiania. Den blev oprettet som en lys- og lysbilledgruppe i 1969 og blev opløst igen i 1982.

Nogle af Solvognens mest slagkraftige forestillinger var NATO-hæren, hvor Solvognen lod NATO-soldater invadere København under et NATO-ministermøde, Julemandshæren, hvor julemændene bl.a. uddelte varer fra hylderne i Magasin og Illum til kunderne, og Rebildaktionen, hvor indianere, sorte amerikanere og grønlændere invaderede de nordjyske bakker under fejringen af USA's uafhængighedsdag.

Karakteristisk for Solvognens gadeteater var en overskridelse fra symbolsk teatralsk optrin til aktion. Pressereaktionerne oven på Solvognens aktioner var ofte af større betydning end den teatrale begivenhed her og nu. De eneste tilskuere til en aktion mod en NATO-øvelse i november 1973, hvor nogle engle erobrede en kampvogn på landevejen syd for Vester Egede, var f.eks. kun soldaterne i vognen og indkaldte pressefolk, men dagen efter blev aktionen dækket med en dobbeltside i Ekstra Bladet.

Solvognen var ikke et gruppeteater som de politiske teatergrupper. Gruppen bestod af en kerne af aktive medlemmer, som stod bag teatret og mobiliserede aktivister fra aktion til aktion - bl.a. med udgangspunkt i Christianias sociale netværk. Udover gade- og aktionsteatret opførte Solvognen flere store og fantasifulde totalteaterforestillinger - bl.a. i Den grå Hal på Christiania.

Det Hvide Slot
Peter Larsen fortæller: På Christiania opførtes ”Det hvide slot”, der skulle blive Solvognens sidste. Den legendariske teatergruppe havde været rollemodel for hele den brogede skare af alternative teatre, og sluttede nu af med en forestilling, der ret beset blot var et opkog af ”Das Kapital” udsat for rulleskøjter og lysshow. Alligevel indfandt hovedparten af det Kongelige Teaters personale sig til premieren. De havde netop selv haft katastrofale publikumstal til ”Begyndelsen”, et forsinket lærestykke om kapitalismens opkomst, skrevet på blankvers af Ernst Bruun Olsen. Og hvad var vel mere naturligt end at nationalteatrets ensemble nu søgte til det alternative teater for inspiration og opmuntring?

”Julemandshæren” (1974)
”’Glædelig jul,’ råbte julemændene og begyndte at ta' varerne ned fra hylderne og gi til folk. ’Nu får I lidt af det tilbage, som I har stået på fabrikkerne og lavet.’

Og sikke en trængsel der blev, fortæller Peter Larsen - alle folk puffede og skubbede og ville gerne ha julegaver med hjem. Og de blev så glade og muntre, at de begyndte at synge julesange midt i butikken.

’Det er tyveri!’ råbte en inspektør, som kom løbende og begyndte at rive gaverne fra folk.

’Vel er det ej,’ sagde julemændene, ’vi gir jo bare tingene tilbage til dem, som har lavet dem.’

Og folk tog imod gaverne ligeså hurtigt, som julemændene kunne lange dem ned fra hylderne. Aldrig før havde der været så god julestemning i et stormagasin.”
 
 Købmandsliv
Charter tour Amore
Wounded Knee, (1973)
Rebild aktionen (1976)
Dyrehæren
NATO-hæren (1973)
Elverhøj (1975)

Hos solvognen lærte Peter Larsen at improvisere, og han har siden finpudset denne kunst, så den er helt perfekt. Han kan sige de mærkeligste ting til og om folk, og de synes stadigvæk, at det er sjovt. F.eks. er han sluppet af sted med at sammenligne en nyvalgt formand i en fagforening med den koreanske leder Kim Jung-il.

I sine helt unge år optrådte Peter Larsen meget på strøget i København for at øve sig i at blive komiker / skuespiller. Han medbragte alle sine rekvisitter på sin budcykel og stillede op på strøget og lavede improviseret gadeteater.

Her fik han publikums umiddelbare respons, og det var meget lærerigt, og denne erfaring har han haft stor glæde af i sin senere karriere som komiker.

Peter Larsen om det politiske teater:
I slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne kom flere politiske teatergrupper på banen. Det var mere aktivistisk teater, end vi kender i dag.

Det politiske teater var sociale grupper, som var et radikalt alternativ til det almindelige samfund. Det var teatralske praksis i den socio-politiske kontekst.

Det politiske / radikale teater forsøgte at omdefinere forholdet mellem teater og politisk aktivisme.

Det politiske teater tilbød provokerende historier og skuespillerne var aktivister, der ved hjælp af teatret forsøgte at få folk til at lytte til deres budskaber.

Relaterede kunstnere:
0122.1901 Majbritte Ulrikkeholm - 7 sure medarbejdere . 029.1132 - Per Vers - Funky foredrag . Nils Villemoes . Torben Wiese - energifyldte, inspirerende, humørfyldte og provokerende foredrag . :.098.18501 Susse Wold Foredragsinformation.: . Martin Østergaard - 0184.07 - den lille forskel . Peter Aalbæk - 095.1071 - classic film producer