
>Klaus og Servants biografi<
Forsiden med Klaus & Servants * Booking af Klaus & Servants * Lyt til Klaus & Servants * Klaus & Servants biografi . Klaus Strand-Holm foredrag

Michael Kaae Nielsen
- spiller trommer og synger. Hans digitale trommesæt giver ham mulighed for at
forsyne orkestret med enhver tænkelig trommelyd eller perkussion effekt, der
måtte være brug for. Og lige meget hvor meget fest og farver, der er gang i
sammen med Niels oppe på bagperronen, så ligger rytmen altid fast.
Niels Bylund
- spiller bas og synger. Herudover styrer Niels det meste af orkestrets lyd og
lys fra sit podium nær mixerpult og lyspult. For alligevel at kunne bevæge sig
frit er bassen trådløs - det giver ham mulighed for at kunne lede en kædedans
med publikum, uden at orkestret af den grund mister bassen
Mikkel Svenning Larsen
- spiller guitar og synger. Manden med den store akustiske lyd i kraft af hans
VariAxe - en guitar, der kan imitere et væld af både elektriske og akustiske
lyde. Mikkel er altid på pletten med en kvik bemærkning, når der sker noget - og
har konstant nye ideer til parykker, briller og andre humoristiske indslag.
Steen Jørgensen
- spiller guitar og synger. Steen er manden med de mange guitarlyde, som
konstant og utrætteligt forbedres og fornys. Han klarer også diverse fløjte- og
blæser effekter ved hjælp af sin tilkoblede synthesizer. Steen sørger med stor
indhu for, at al elektronik og alle ledninger er tip top.
Klaus Strand-Holm
Jeg kom til verden den 6. maj 1951, og de første 5 år gik, som de vel er gået
for de fleste - med at blive større. I mit tilfælde var det vigtigste arme og
hænder; for lige fra jeg kunne gå, var det kun musikinstrumenter og det at
spille på dem, jeg tændte på.
Miraklet skete på min 5 års fødselsdag, da mine forældre begavede mig med en
spansk guitar.
Om alle i familien var helt på det rene med, at æggene var lagt, er det ikke
lykkedes mig at finde ud af, men jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg ville.
Jeg kunne rent faktisk spille inden jeg kunne læse.
Det næste mirakel var, at det lykkedes mig at blive matematisk student og
herefter fungere som fjernstudent på seminariet i 3 år, inden jeg fik grønt lys
af mine forældre til at hellige mig min passion full time.
Der var næsten heller ikke andet at gøre, for hit efter hit kom som en follow up
til studentereksamen (der ikke ligefrem var noget hit). Det startede dog noget
tvivlsomt med to single udspil på plademærket Sonet. Ingen af disse blev til
mere end nogle få eksemplarer solgt til familie og venner, og der kom for alvor
nerver på, da hverken "Jeg vil ikke giftes" eller "Angelina" - udsendt på
plademærket RCA - fandt nåde på Jørgen Hjortings Dansktop, der dengang var
eneste chance for at blive verdensberømt i Danmark. Når begge sange alligevel er
med på dobbeltalbummet "5o Hits på Toppen", skyldes det, at "Jeg vil ikke
giftes" i en genindspilning fandt vej ind på halvfemsernes dansktop, og at "Angelina"
er blandt et af de mest ønskede numre, når K&S er på scenen.
I dag er det svært at spå om, hvad der var sket, hvis ikke direktør og producer,
Leif Risell på RCA havde haft en klippefast tro på, at "Knock Three Times" ville
blive et lokalt hit, hvis bare den rigtige gruppe indspillede den.
Devisen var dengang, at havde man ikke slået igennem efter udgivelse af 2
singler, så var det kun udgangen, der var åben på de store selskaber. Derfor var
det undtagelsen, der bekræftede reglen om alle gode gange tre, da "Bank tre
gange" hittede.
Og den hittede hårdt. Så hårdt at vi på rekordtid var en af de mest efterspurgte
grupper til stort set enhver form for balfaldera over hele landet.
De næste 6 år var en næsten ubrudt masseproduktion af hits, hvoraf de fleste er
at finde på "5o Hits på Toppen" – ”Herstedvester”, Ska' det være os to”, ”Den
bedste pige”, osv.
Det blev "En sommerdag på Øresund", der afsluttede eventyret i 70’erne - ikke
fordi Klaus & Servants ikke længere kunne lave hits, men fordi der ikke længere
var nogen Dansktop til at sende musikken i æteren. Man prøvede med udsendelsen
Danskpoppen, der fungerede efter siloprincippet, men den slog ikke igennem hos
lytterne, så vi holdt "En weekend for to" i stille fred og ro og besluttede at
prøve lykken med endnu en engelsksproget udgivelse.
Det var nemlig sideløbende med dansktopsuccesen lykkedes at få succes med både
en hjemmekomponeret LP (det hed pladerne dengang) og en "Do You Remember" LP med
nye versioner af gamle 60'er hits; men da "New Style", som blev udgivet på
Polygram, kom på gaden uden at vække den store opsigt, havde selskabet herefter
ikke noget at bruge Klaus & Servants til.
Det var der imidlertid andre, der havde. RECA lagde billet ind, og det er blevet
til en af de mest holdbare alliancer i dansk showbusiness. Vi kunne fejre 20 års
jubilæum i år 2002.
Vi fik lavet en lille snes LP'er inden CD'en gjorde LP'en til historie, og
herefter er der udkommet et lignende antal CD'er.
Ligesom 70'erne var succesfulde for Klaus & Servants, har både 90'erne og det
nye årtusind været en fornem revival for gruppen. Da 25 års jubilæet for
Dansktoppen blev transmitteret i fjernsynet fra "Pejsegården" i Brædstrup, blev
vi indbudt til at medvirke, og herefter begyndte en ny bølge af hits på den nu
genetablerede dansktop. "Der' Rock, Der' Pop", som jeg selv skrev, fløjtede ind
på listen og var starten på en lang række nye hits, som indtil skrivende stund
kulminerer i "Vi må se at blive bedre" fra det aktuelle album "PopJubilaren".
Jeg elsker musik, så jeg håber og ønsker, vi kan fortsætte som orkester i mange
år endnu.
Musikalsk hilsen
Klaus
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Peter Qvortrup Geisling - Lægens Bord . Trine Sick - ordstyrer/konferencier . 0135.18 Ole Thestrup: Bookinginformation . TV Manden Henrik Dahl - 02107.5139 . 0218.111: Jytte Dreyer . Puk Elgaard - Temaet er "Karriere" . Gitte Jørgensen . ::Brian Hansen