Startsiden
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Musikere søges
Receptionsmusik
Rock og Blues
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nyhedsbrev
Links til kunder

 

Palle Pirat - Trolddom og Magi

Palle Pirat duo show . Booking forespørgsel

>Palle Pirat - SKUMSPRØJT OG SØSLANGER<

NYT SHOW FRA PALLE PIRAT
Den syvende maj udkommer Palle Pirat´s syvende album og en hel ny forestilling: ”SKUMSPRØJT OG SØSLANGER”

Det er igen Ulla Rasmussen, alias Kaptajn Klap, der står for tekst og musik i samarbejde med producer og medkomponist Nils Harbo. De to har arbejdet sammen siden 1996, hvor Palle Pirat udkom med sin første cd ”Klar! Pirat! Start!”, en titel som siden er blevet Palle Pirat’s varemærke og kampråb.
Ulla Rasmussen og Palle Pirat har turneret i 13 år og har spillet overalt i Danmark. Fra Rødby til Skagen med de i alt 7 forskellige forestillinger. Palle Pirat har bl.a. været ”På Honga Bonga øen”, ”På Prærien”, været på tur med ”Mig & Min Lillebror” og senest dyrket ”Trolddom og Magi”.
Udover det store Palle Pirat Show findes også et Palle Pirat Duoshow, bestående af Kaptajn Klap og Lisbet Syngesild, som også har kastet anker i mangen en landkrabbeby. Overalt bliver Palle Pirat modtaget af en fantastisk publikum, der altid lever sig ind i Kaptajn Klap og besætningens magiske verden.

Rastafolk og blondiner på langfart
Ulla Rasmussen, der står for manuskripterne, elsker at sætte gang i fantasien både hos børnene - og sig selv. Der skal helst være noget mystisk mystik på scenen, en masse at se på og en ”skæv” historie..... og selvfølgelig en masse god musik. Det gælder også den nye premiereforestilling ”Skumsprøjt og Søslanger”.
Kaptajn Klap og besætningen er taget på en mission for at finde et uhyre, der er observeret på havet af landfolket. Ingen landkrabber har turdet tage udfordringen op og har derfor udlovet en dusør til sørøverne.
På grund af finanskrisen er dusøren imidlertid ikke særlig stor, så Kaptajn Klap har måttet hyre en noget afdanket besætning. Søfolkene på piratskibet tæller derfor bl.a. en tidligere mesterbokser med dårlig hukommelse (Børge Box), en ”afslappet” reggaemusiker (Rasta Janmann) og en blondine, der har været på IT-kursus.
Men ”Don’t worry, be happy!” Trods disse forhindringer sker der alligevel stor ståhej og sjove forviklinger på skuden. Der kommer både søslanger, haveslanger, papegøjer, porcelæn, avanceret IT-udstyr for blondiner og meget mere.
Kaptajn Klap holder som sædvanlig fanen højt og prøver at få styr på tropperne, men der opstår naturligvis en del rod – og rædsel – i kølvandet, når bølgerne går højt.
Men hvis man ikke kan forebygge krisen, kan man jo altid spille noget musik. Og er der noget Kaptajn Klap og besætningen elsker, er det musik og sang. Det kan man aldrig få nok af! Hele forestillingen er polstret med en masse nykomponeret musik og forestillingen er et mix af musik, skægge indfald og sjove sørøverhistorier. Der bliver også plads til et par af Palle Pirats populære hits fra tidligere cd’er.

PALLE PIRAT SHOW:
Premiere 7.5. 2009 på Kulturhuset Islands Brygge, 2300 København S, d. 7.5.2009
Piraterne spiller i alt 10 forestillinger, efterfulgt af turnevirksomhed landet rundt.
Samme dag udkommer den nye cd “Skumsprøjt og søslanger” (Techpoint Records)

Besætningen består af:
Kaptajn Klap: Ulla Rasmussen (vokal, guitar)
Lisbet Syngesild: Lisbet Frisenette (leadvokal)
Børge Box: Bo Fabiansen (trommer)
Moster Ruth: Inger Rydal (keyboards)
Rasta Janmann: Jan Nielsen (bas)

Relaterede kunstnere:

Festmaskinen: 4 - 5 - 7 - 9 - 11 musikere . -Peter Larsen: Skuespiller i solvognen  . Birthe Kjær - bookinginformation om koncerter . :.Lars Bom.: Lyt til hinanden og sig nej til mobning

Opdateret torsdag den 30. juli 2009, kl. 20:01:25